Aftengrød rørt med kakao

IMG_2555Efterår betyder grød. I hvert fald herhjemme. Og det behøver ikke altid være morgengrød. Efter en utrolig lang dag, efterfulgt af en endnu hårdere træning, gad jeg ikke rigtig lave mad. Men var skide sulten – så det blev til junk-food a la Helse Matilde: hurtig, sund grød med en undertone af dessert. Lige præcis dén slags mad, som jeg elsker allerhøjest.

Jeg lavede grøden af 50 gram grovvalsede havregryn og 20 gram quinoaflager. Kogte det op som almindelig grød (med lidt salt), tog det af blusset, rørte 1-2 spsk. kakaopulver i, 1 tsk. kokosolie og et nip vaniljepulver. Imens grøden kogte, ristede jeg en håndfuld hasselnødder, hakkede dem og dryssede dem udover grøden, sammen med agave (du kan bruge honning), æbletern (fra Urtekram) og citronskal.

Kig forbi mit basislager, som jeg (endelig) har fået lavet.

Følg mig på instagram @helsematildedk

GRØD

Jeg har altid elsket grød! Det er nemt at lave, nemt at variere, sundt at spise og ret så billigt. Jeg besøgte, for nogle uger siden, GRØD i Torvehallerne. GRØD er et sted, hvor du kan købe lækker grød i alle mulige og umulige afskygninger.

IMG_9798 IMG_9802

Jeg fik f.eks. risotto grød og bygotto med rødbeder, vesterhavsost, valnødder og timian. Lyder skørt, smager skønt! Turen på GRØD fik mig til, at eksperimentere med min sædvanlige havregrød, det blev til:

1 dl.grovvalsede havregryn 1 dl. quinoa udblødes i køleskabet  natten over, i vand. Koges som grød med en smule appelsinsaft og lidt salt. Her toppet med frysetørrede hindbær og havtorn, ovenpå lidt olie og hørfrø.

1 dl.grovvalsede havregryn
1 dl. quinoa udblødes i køleskabet natten over, i 2 dl. vand. Koges som grød med en smule appelsinsaft og lidt salt. Her toppet med frysetørrede hindbær og havtorn, ovenpå lidt olie og hørfrø. Grøden bliver mere cremet, hvis du koger den på ½ vand, ½ rismælk.

Denne grød er lavet af min søde veninde Julie: ½ dl. quinoa, ½ dl.havregryn sættes i blød i køleskabet med 2½ dl.vand. Koges med lidt salt, til konsistensen er som du kan lide den. Her toppes med blendede hørfrø, kanel, frysetørrede hindbær og kakaonibs.

Denne grød er lavet af min søde veninde Julie:
½ dl. quinoa, ½ dl.havregryn sættes i blød i køleskabet med 2½ dl.vand. Koges med lidt salt, til konsistensen er som du kan lide den. Her toppes med blendede hørfrø, kanel, frysetørrede hindbær og kakaonibs.

Mere om grød her – Se også: proteinriggrød og hirsegrød.

Grød

nemt, sundt, mættende, smagfuldt og med et hav af topping-muligheder:

IMG_1462 IMG_4504

Supergrød tips:

Jeg lægger altid havregrynene i blød i vand natten over – gerne i køleskab. Når grynene ligger i blød, nedbrydes phytinsyren, som ellers kan blokere for optagelsen af mineralerne zink, jern, magnesium og kalk. Kog grøden kortvarig op, sluk for komfuret og lad gryden stå på kogepladen, rør godt til grøden får den konsistens, som du bedst kan lide. Tilsæt eventuelt olie. Jeg bruger denne.

Jeg spiser havregrød hver eneste morgen – også i weekenderne. Jeg kan næsten ikke starte dagen uden. Jeg er mæt længe, jeg synes det smager dejligt og det er så nemt, at man kan sætte et barn til at lave det.

Toppings:

Honning, kokosflager, hørfrø, solsikkekerner, valnøddekerner, mandler, nødder generelt. Skyr eller græsk yoghurt rørt med lidt akaciehonning, hørfrø og lidt kanel. Frisk frugt, tørret frugt, spelt-, havre-, byg- eller boghvedeflager og så videre.

p1160546 DSC_7380-1

Billederne har jeg lånt af Blondfood, Anne Au Chocolat, Brændstof og Nørrebro.

glad mave

Har prøvet “Den flade mave”, som er en blanding af en masse lækkerier, som med lidt vand og varme bliver til en ekstrem sund, men også ret sprød grød:

Grøden indeholder: hirse, boghvede, quinua, hørfrø, mandler, æblebananer, kanel og æbletern. Alt er økologisk!

Jeg købte grøden på en økologisk gård her i nordsjælland, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg. Jeg lavede grøden imorges, da jeg havde god tid. Grøden skal koges i 5 minutter og derefter stå og trække i 15 minutter. Det blev en super grød! Jeg er meget begejstret!

Grøden er lettere i konsistensen end havregrød (som jeg ellers elsker!), den er luftig og smager simpelthen så godt. Den er lidt sød, og mætter på en dejlig måde. Jeg spiste grøden kl.9 og var faktisk mæt helt indtil kl.12.30. Du kan variere grøden med f.eks. friske bær, kokosflager, banan stykker, rosiner, hakkede nødder, en klat skyr eller lave små grød-klat-kager af resterne. Du kan vist også koge bærene med i grøden, det giver en lidt anden smag. Jeg er allerede vild med grøden og glæder mig allerede til at spise den igen imorgen tidlig.

Du kan købe den i de fleste helsekostforretninger og sikkert også i Irma. Du kan også købe den online her: http://www.netspiren.dk/pi/Den-flade-maves-groed-Glutenfri-700-gram-17153-1433.aspx

Der er mange varianter, så find din ynglings – jeg har fundet min!