En lyst dag

DSC_0664En lystbetonet dag – en dag hvor du kun gør det, som du har lyst til. Hvor tit har du sådan en dag?

Jeg har sjældent, meget sjældent sådan en dag. Og hvis der er noget, som dette år har lært mig (læs mere her, her og her), så er det, at livet er skide kort, du aner ikke om du er her imorgen eller i næste uge og jeg har lært, at støvsugning, rengøring, tøjvask og andre ting, a la det, er fuldstændig ligegyldige. Når alt kommer til alt. Jeg tvivler stærkt på, at jeg på mit dødsleje, vil tænke på alle de gange, hvor jeg fik støvsuget og mit hjem skinnede.

Derfor har jeg indført lyst-dage, som altså er dage, hvor jeg udelukkende gør ting, som jeg har lyst til. Hvis jeg har lyst til gøre rent, så gør jeg det – har jeg ikke, så lader jeg være. Har jeg lyst til, at være sammen med min kæreste hele dagen, uden at vi foretager os noget som helst, så gør jeg det. Jeg øver mig på, at være i nuet, hvor intetsigende og “Gajol-æske agtigt” det end må lyde. Men det gør jeg faktisk. Jeg har derfor dage i mit liv, hvor jeg hele dagen igennem lytter til, hvad jeg har lyst til, at lave. Og jeg tror faktisk, at jeg er sjovere at være sammen med, på de dage. Jeg tænker ikke (så meget) på, hvad der skal laves af huslige pligter, hvad vi skal have at spise, hvornår jeg mon skal til tandlægen igen og om der er penge nok i banken. Det er oftest på de dage, hvor min kæreste og jeg har det allerbedst, får de bedste snakke, holder i hånd og kommer nær hinanden.

Det er skide svært, og jeg overholder det langt fra, men jeg øver mig meget, for jeg vil lære noget, af den krise, som min familie og jeg har været igennem i år. Jeg vil blive bedre til at leve livet, lade være at bekymre mig og ikke spekulere over, hvad andre tænker om mig. Lige præcis på den måde, levede min elskede lillebror i de 23 år, som han nåede at leve, og jeg ved, at han er stolt af mig, hvis jeg kan prøve, at give lidt slip. Bare engang imellem.

Instagram @helsematildedk

 

 

Efterårs juice

IMG_2559Jeg er så glad for min juicer. Og det er jeg sådan set hele året rundt, om det så er sommeren frugt der bliver presset eller vinterhalvårets grøntsager. I disse måneder kaster jeg juice ned, helst rødbeder, gulerødder og selleri. Denne juice blev til, da jeg i september passede min far, som var blevet opereret og som virkelig trængte til vitaminer.

Der var til 3 glas og jeg pressede:

  • 2 store appelsiner,
  • 7 cm ingefær,
  • 1 kæmpe rødbede,
  • 3 store æbler.

Rødbeder indeholder masser af folat, som er vigtigt for din blodproduktion og celledeling. Der er også kalium, som dine muskler og nerver, har god gavn af. Rødbeder indeholder få kalorier og er gode for dine fordøjelse. Appelsiner er fulde af C-vitamin, ingefær er cancer-fighter, en bakteriedræber, indeholder antioxidanter og hæmmer kvalme. Æbler hjælper immunforsvaret og indeholder ikke mindre end C, E, K, B1, B2, B6 vitamin!

Instagram @helsematildedk

Proteinopskrifter.dk

Søde Morten, som står bag proteinopskrifter.dk, gæster i dag bloggen med et lækkert, glutenfrit og proteinrigt brød. Jeg er stor fan af Morten, som altid formår at lave lækre opskrifter, med et højt proteinindhold. Især Mortens opskrifter på kager og desserter er blandt mine favoritter. Kig forbi ham her.

2013-04-26-21.25.28-1024x768

Jeg ved, at Matilde ofte laver vegetarretter og derfor gæsteblogger jeg med en opskrift, som netop tager hensyn til det. Derudover vil jeg gerne udbrede budskabet om, at man selv kan lave ganske lækkert, mættende, protein- og fiberrigt brød, til at stille brødlysten, hvis man blot bliver fortrolig med et par mindre kendte ingredienser, som fx ærteprotein. Matilde har tidligere på bloggen advokeret for brugen af ærteprotein – og jeg vil gerne istemme denne anbefaling. Ærteprotein er en meget overset variant af proteinpulver, som man kan lave fantastiske proteinopskrifter med; jeg synes i særdeleshed, at smagen egner sig godt til brødopskrifter (det er personligt ikke noget jeg ville drikke rent – men jeg drikker så heller aldrig noget af mit proteinpulver) – denne opskrift er et godt eksempel på netop det.

Derudover er opskriften også meget lav på kulhydrater – kun 5 gram pr. 100 gram. Nu er jeg ikke specielt kulhydratforskrækket – men det er rart at kunne få sit brød, uden at indtage store mængder af carbs. Det er ligeledes også glutenfrit. Jeg har ingen problemer med gluten, men jeg ved at mange går op i det (og der er også mange der desværre unødvendigt og fejlagtigt har diagnosticeret sig selv med en intolerance overfor det).

Så hvis i, ligesom jeg, er bread-o-holic, så kan i trygt giver jer i kast med denne opskrift på en omgang fiberrigt proteinbrød.

Ingredienser:

10 g sesamfrø
15 solsikkefrø
20 g kværnede hørfrø (jeg kværner mine i en kaffekværn)
20 g fiber husk
15 g sukrin
50 g
ærteprotein
150 g æggehvide
1 g salt
0,5 tsk natron
0,5 dl vand

Fremgangsmåde:

  1. Kom ærteprotein, solsikkefrø, sesamfrø, kværnede hørfrø, fiber husk, sukrin, salt og natron i en skål
  2. Bland herefter æggehvide og vand i og rør kraftigt rundt i 1-2 minutter.
  3. Fordel massen i en form (en mindre end fungerer klar bedst, har du ikke sådan en, så anbefaler jeg at fordoble portionen).
  4. Kom et lag af sesamfrø på toppen af brødet (eller solsikkefrø eller noget helt andet du har lyst til) og tryk det let ned i brødet med en ske (så det ikke falder af når de er færdigt).
  5. Bag brødet på 170 grader i 40 minutter.
  6. Enjoy!

glutenfrit brød

Find Morten på instagram @proteinopskrifter og undertegnede @helsematildedk

Tak fordi du havde tid og lyst til, at besøge min blog Morten!

Blomkålspandekager

blomJeg elsker blomkål, jeg spiser det råt flere gange om ugen. Jeg køber næsten altid et blomkål, når jeg er ude og handle, hvilket resulterede i, at der pludselig lå 2½ blomkål i mit køleskab. Gode råd var dyre, for så meget blomkål spiser jeg trods alt ikke. Jeg fandt derfor denne opskrift, ændrede den lidt og bagte pandekager. Jeg var lidt skeptisk – men det viste sig, at pandekager og blomkål er en helt perfekt kombination!

Du skal bruge:

  • ½ blomkål,
  • 2 æg,
  • 1 dl. kikærtemel (du kan også bruge almindelig mel eller havregryn),
  • salt,
  • peber,
  • paprika,
  • HUSK,
  • friske krydderurter.

Der er til omkring 6-8 pandekager, afhængig af, hvor store du laver dem.

kål kål2

Blend blomkål til små bitte stykker, jeg brugte min minihakker. Tilsæt resten af ingredienserne, bland godt og steg pandekagerne på en varm pande i olie. Hæld olie på panden under stegningen, de suger lidt til sig. Spis dem med en grøn salat, med brød, på rugbrød, med guacamole, med kartofler og dressing eller spis dem kolde. De er virkelig lækre og det er en super genvej til, at få sine daglige 600 gram.

Find mig på instagram: helsematildedk

 

Stevia sirup

DSC_1094Stevia er det nye sort – du kan få saft, slik, coca cola og i kager. Jeg bruger fra tid til anden også stevia – sidste gang blev det til sirup, som kan bruges i te, kaffe, kager, på desserter og i min iste.

Til stevia sirup skal du bruge kogende vand og blade fra selve planten. Du kan købe den i grønthandlere og større planteskoler. Kog vandet op, hæld det op i et glas med steviabladene og lad det trække i køleskabet natten over.

Du kan bruge det på proteinpandekagerne, i iskaffen eller ovenpå granola’en.

DSC_1097 IMG_1276

Find mig på instagram: helsematildedk

Gwyneth Paltrows Mandel Cookies

fp_8007652_paltrowgwyneth_filmset_cwny_15_27Jeg er en cookie fan. Og smukke (dog meget tynde) Gwyneth Paltrow’s version af cookies, er ikke en undtagelse! Prøv dem!

Du skal bruge:

  • 3 dl. mel (jeg brugte mandelmel – det kan du lave selv i en kaffemaler eller i en minihakker),
  • et nip salt,
  • 1 tsk. bagepulver,
  • 2,5 dl. nøddesmør (gerne mandel),
  • 2,5 dl. sirup, agave eller honning,
  • 1 tsk. vaniljepulver,

Tænd ovnen på 175 grader (varmluft). Bland alle ingredienserne sammen og fordel klatter på bagepapir. Tryk dem flade med dine fingre. Bag dem i ovnen til de er faste, omkring 10 minutter. Spis dem til et glas lækker iskaffe eller den sukkerfri iste.

Du kan også prøve mine havregrynscookies eller chocolate chip cookies.

Find mig på instagram: helsematildedk

Cookies for breakfast

DSC_0140DSC_0144

Det begynder vist at skinne igennem her på bloggen, at jeg er vild med cookies. Ikke desto mindre er der endnu en opskrift på cookies – fordi jeg elsker morgenmad og fordi jeg elsker kage. Dén kombination er næsten perfektion for mig.

Selvom det er cookies, så prøv at kig på ingredienserne – dem kunne jeg altså godt finde på, at spise til morgenmad på f.eks. havregrød – så hvorfor ikke forklædt som cookies?

Du skal bruge:

  • 1 banan,
  • 1 finthakket æble eller en håndfuld tørrede æbletern (fra f.eks. Urtekram),
  • 1 dl. gryn,
  • en lille håndfuld tranebær,
  • en lille håndfuld groft hakkede nødder,
  • en lille håndfuld groft hakket chokolade (minimum 70%),
  • 1 tsk. kanel,
  • 1 dl. hindbær

Tænd ovnen på 175 grader varmluft, bland alle ingredienserne sammen og fordel klatter af dejen på bagepapir. Tryk dem flade med dine fingre og bag dem i 15-20 minutter. Spis dem til morgenmad med et glas juice, sojayoghurt, granola eller en smoothie.

Find mig på instagram: helsematildedk