Tahin spread

IMG_2483[1]

Jeg elsker alle former for nøddesmør – og sesamsmør aka. tahin er bestemt ikke en undtagelse! Du kan lave den selv på denne fætter eller købe det i de fleste supermarkeder.

Når jeg er i et køkken, følger jeg aldrig en opskrift, det hele foregår på sjus – også denne spread. Hvor stor en portion du får ud af dette, må du fornemme undervejs. Du skal bruge:

  • tahin – homemade eller købt (den fra Urtekram er udemærket!)
  • honning eller agave,
  • saft og skal fra en økologisk citron.

Det hele skal køres igennem minihakkeren – smag eventuelt til med lidt salt og mere citron. Du kan bruge spread’en på ristet brød, på kikærtepandekager, som dip til grønt eller på en salat. Se også min rødbedespread og gulerodsspread.

Find mig på instagram: helsematildedk

Vegetarisk spread

Spread eller smørepålæg er en sand succes i mit køkken – for 4 år siden tog jeg springet og blev vegetar, hvilket unægteligt udfordrede mine pålægs vaner. Her har jeg lavet en simpel gulerods-spread, som kan holde sig i en uges tid i køleskabet, som er perfekt til madpakken, på rugbrødet, i salater eller som dip:

DSC_0937_Fotor_Collage_Fotor

Det skal du bruge:

  • 4 store gulerødder,
  • 1 stort rødløg,
  • olivenolie,
  • salt,
  • 1,5 dl. solsikkekerner.

DSC_0992_Fotor_Collage_Fotor

Tænd ovnen på 225 grader (varmluft), skær gulerødderne i skiver, skær løget i tern og vend det hele i olie og salt. Bages i 20 minutter til de er møre. Rist solsikkerkernerne gyldne på en tør pande. Lad det hele køle af, hvorpå du stavblender det hele sammen, smag til undervejs.

Opbevares i en luftæt beholder eller på glas.

Find mig på instagram: helsematildedk