HIIT it!

0cba9b00-5564-4587-9096-88abb30665f0 boksing box-jump

I stil med mit indlæg om LISS, kommer her lidt basis viden omkring den nye, utrolig hypede træningsform: HIIT!

HIIT er forkortelse for High Intensity Interval Training. Cardio/fedtforbrænding, hvor du kører med høj intensitet i en kort periode. Det kan du f.eks. gøre ved løb eller cykling. Du skal op omkring din maxpuls. Kender du ikke den, er tommelfingerreglen: 220 minus din alder. Er du 20 år er din maxpuls altså 200. Men du kan ikke helt regne med det, min maxpuls er f.eks. 215 og jeg er snart 26 år. Når du dyrker HIIT, siges det, at din krop forbrænder energi i op til 2 døgn efter, at du er færdig med din træning. Det må siges at være imponerende og ikke mindst ret så effektivt, hvis du er ude på, at tabe dig.

Hvad forskellen på HIIT og intervaltræning så er, det kan jeg ikke helt tyde mig frem til. Men inden for fitnessverdenen kommer der jo hele tiden noget nyt, ligesom crossfit og zumba(!) var det helt store for nogle år siden. Lige nu er det altså HIIT, men spørger du mig, er der ikke den store forskel på dét og helt almindelig intervaltræning.

Fordele ved HIIT:

  • kortere træningspas, hvilket er ideelt hvis du har travlt,
  • større fedttab – jo højere intensitet, jo højere kalroieforbrænding,
  • forbedrer din kondition.

En HIIT træning behøver ikke vare længere end 30 minutter og kan f.eks. se sådan ud:

Nybegynder:
Opvarmning: jog langsomt i 5 minutter,
HIIT: 8 x 30 sekunders sprint, 1 min gang mellem hver sprint,
Cool down: jog 5 minutter.

Øvet:
Opvarmning: jog 5 minutter,
HIIT: 12 x 30 sekunders sprint, 1 minutter gang/jog imellem hver sprint,
Cool down: jog 5 minutter.

Hardcore:
Opvarmning: jog 5 minutter,
HIIT: 12 x 45 sec sprint, 1 min gang/jog mellem hver sprint,
Cool down: jog 5 minutter.

Instagram @helsematildedk

Sund version: Coleslaw

IMG_2509Da jeg i september var til høstmarked, købte jeg et kæmpe spidskål, som kun kostede en 20ér. Jeg skulle derfor være kreativ, for at få det brugt og gerne på forskellige måder. Min svigermor kom med idéen coleslaw og resultatet blev rigtig godt.

Du skal bruge (til 2 personer):

  • Spidskål (jeg brugte omkring 7 cm),
  • 4 store gulerødder,
  • ½ citron,
  • 1,5 dl. sojayoghurt eller et andet syrnet produkt (f.eks. græsk yoghurt, skyr, fromage fraise),
  • salt, peber, evt. lidt sennep.

Snit kålen fint, skær gulerødderne i tynde stave (eller snit, jeg havde bare ikke tålmodigheden den dag). Bland yoghurt sammen med citron og krydderier og vend grøntsagerne deri. Lad det trække i køleskabet i 1 times tid og smag til med salt. Spis coleslaw med falafler, kikærtepandekager, vegetarsteg eller som fyld i en majspandekage.

Instagram @helsematildedk

Aftengrød rørt med kakao

IMG_2555Efterår betyder grød. I hvert fald herhjemme. Og det behøver ikke altid være morgengrød. Efter en utrolig lang dag, efterfulgt af en endnu hårdere træning, gad jeg ikke rigtig lave mad. Men var skide sulten – så det blev til junk-food a la Helse Matilde: hurtig, sund grød med en undertone af dessert. Lige præcis dén slags mad, som jeg elsker allerhøjest.

Jeg lavede grøden af 50 gram grovvalsede havregryn og 20 gram quinoaflager. Kogte det op som almindelig grød (med lidt salt), tog det af blusset, rørte 1-2 spsk. kakaopulver i, 1 tsk. kokosolie og et nip vaniljepulver. Imens grøden kogte, ristede jeg en håndfuld hasselnødder, hakkede dem og dryssede dem udover grøden, sammen med agave (du kan bruge honning), æbletern (fra Urtekram) og citronskal.

Kig forbi mit basislager, som jeg (endelig) har fået lavet.

Følg mig på instagram @helsematildedk

Blomkålspandekager

blomJeg elsker blomkål, jeg spiser det råt flere gange om ugen. Jeg køber næsten altid et blomkål, når jeg er ude og handle, hvilket resulterede i, at der pludselig lå 2½ blomkål i mit køleskab. Gode råd var dyre, for så meget blomkål spiser jeg trods alt ikke. Jeg fandt derfor denne opskrift, ændrede den lidt og bagte pandekager. Jeg var lidt skeptisk – men det viste sig, at pandekager og blomkål er en helt perfekt kombination!

Du skal bruge:

  • ½ blomkål,
  • 2 æg,
  • 1 dl. kikærtemel (du kan også bruge almindelig mel eller havregryn),
  • salt,
  • peber,
  • paprika,
  • HUSK,
  • friske krydderurter.

Der er til omkring 6-8 pandekager, afhængig af, hvor store du laver dem.

kål kål2

Blend blomkål til små bitte stykker, jeg brugte min minihakker. Tilsæt resten af ingredienserne, bland godt og steg pandekagerne på en varm pande i olie. Hæld olie på panden under stegningen, de suger lidt til sig. Spis dem med en grøn salat, med brød, på rugbrød, med guacamole, med kartofler og dressing eller spis dem kolde. De er virkelig lækre og det er en super genvej til, at få sine daglige 600 gram.

Find mig på instagram: helsematildedk

 

Chocolate Chip Cookie Dough

IMG_2314 IMG_2316

Kender i denne is? Da min kæreste og jeg mødte hinanden, spiste vi den tit (med kun én ske). Jeg elsker den is – mest på grund af de lækre store cookie dough stykker. Derfor besluttede jeg mig for, at lave noget lignende selv. Det blev til en lidt sundere version – uden sukker, mælk og helt vegansk.

Bag disse cookies nu – en af de næste dage, kommer der en opskrift (som du bliver nødt til at prøve!), hvor du skal bruge disse lækre, sprøde og kun lidt syndige cookies. Der er til 15-16 cookies, afhængige af størrelsen.

Du skal bruge (lidt på slump!):

  • 2 spiseskeer peanutbutter,
  • 2 dl. mel (brug eventuelt mandelmel),
  • 2 dl. havregryn,
  • 2 teskeer kokosolie,
  • 1 nip stevia,
  • 1 nip vaniljepulver,
  • 0,5 dl. plantemælk (se min mandelmælk eller solsikkemælk),
  • 1 lille håndfuld groft hakket chokolade, gerne med en høj kakaoprocent.

Tænd ovnen på 200 grader. Bland peanutbutter godt sammen med kokosolie og plantemælk (du kan jo sagtens bruge komælk!). Rør resten af ingredienserne sammen og form små kugler. Læg dem på bagepapir og tryk dem flade. Bag dem til de er gyldne og faste – mine fik 10 minutter og 2 på eftervarmen.

Knus dem over bananisen (frossen banan og lidt nøddesmør mødes i minihakker) – det smager næsten som Ben & Jerry’s.

IMG_2323 IMG_2334

Jeg har efterhånden en hel del traditionelle cookies her på bloggen – søg på “cookies” i søgefeltet til venstre.

Find mig på instagram: helsematildedk

Cookies for breakfast

DSC_0140DSC_0144

Det begynder vist at skinne igennem her på bloggen, at jeg er vild med cookies. Ikke desto mindre er der endnu en opskrift på cookies – fordi jeg elsker morgenmad og fordi jeg elsker kage. Dén kombination er næsten perfektion for mig.

Selvom det er cookies, så prøv at kig på ingredienserne – dem kunne jeg altså godt finde på, at spise til morgenmad på f.eks. havregrød – så hvorfor ikke forklædt som cookies?

Du skal bruge:

  • 1 banan,
  • 1 finthakket æble eller en håndfuld tørrede æbletern (fra f.eks. Urtekram),
  • 1 dl. gryn,
  • en lille håndfuld tranebær,
  • en lille håndfuld groft hakkede nødder,
  • en lille håndfuld groft hakket chokolade (minimum 70%),
  • 1 tsk. kanel,
  • 1 dl. hindbær

Tænd ovnen på 175 grader varmluft, bland alle ingredienserne sammen og fordel klatter af dejen på bagepapir. Tryk dem flade med dine fingre og bag dem i 15-20 minutter. Spis dem til morgenmad med et glas juice, sojayoghurt, granola eller en smoothie.

Find mig på instagram: helsematildedk

Milking Almonds

Søde Trine er veganer og har en smuk blog. Da jeg så den, vidste jeg, at jeg ville have Trine som gæst, her på bloggen. Find hendes yderst smukke og inspirerende blog her og find hende på instagram @milkingalmonds!
Trine har udvalgt 3 af hendes favorit opskrifter – find dem ved at trykke på billederne. Men først en intro:
 
Trine Rask, 24 år, bor i København med min kæreste og jeg elsker mad!
Jeg går op i, at behandle min krop med respekt, så den kan virke så længe som muligt. I min søgen efter en sund, etisk og smuk livsstil, var det let af lande på veganisme. Veganere spiser alle typer af jordens smukke mad og afholder sig fra at spise ting, der er taget fra dyr. Vi lytter til den evigt foranderlige videnskab, som fortæller, at vores menneskekroppe ikke har brug for, eller godt af, produkter med og fra dyr. Vi mener at alle dyr har ret til, at passe sig selv og at de ikke er maskiner uden hjerne, bevidsthed og følelsesregister.
 
Lemon & Sunflower Pesto Pasta

Lemon & Sunflower Pesto Pasta

Min kærlighed til mad er så stor, at jeg valgte at lave en blog, hvor jeg deler min mad og mine opskrifter. Du kan kigge forbi, hvis du leder efter lækre alternativer til din aftensmad, sunde snacks, smukke morgenmadssmoothies, lidt mere grønt i hverdagen eller hvis du er interesseret i, hvordan mad uden dyr ser ud.
 
 
Du behøver ikke tro på de samme ting som mig, for at nyde jordens plantemad.
 
Rainbow Smoothie

Rainbow Smoothie

Snickers Barer

Snickers Barer

Find Trine’s smukke og enormt appetitvækkende blog her og find hende på instagram @milkingalmonds

Tak til Trine for “besøget” her på bloggen! Snickersbarene skal snart afprøves! Ser de ikke bare for lækre ud?! Jeg kan ikke få dem ud af hovedet.

Nu er jeg jo ikke selv veganer som Trine er, men jeg synes alligevel, at hendes opskrifter er kreative, simple og nemme at gå til. Selvom du hverken er vegetar eller veganer, kan du altså sagtens smutte forbi bloggen og måske afprøve et par af opskrifterne. Måske har du en i din omgangskreds, som er laktoseintolerant? Måske vil du gerne skære lidt ned på sukker? Måske mangler du anerledes inspiration til din næste dessert? Så er bloggen helt klart et besøg værd!

Kan i hvert fald ikke anbefale Milking Almonds nok! Jeg er stor fan!

Find mig på instagram @helsematildedk