Aftengrød rørt med kakao

IMG_2555Efterår betyder grød. I hvert fald herhjemme. Og det behøver ikke altid være morgengrød. Efter en utrolig lang dag, efterfulgt af en endnu hårdere træning, gad jeg ikke rigtig lave mad. Men var skide sulten – så det blev til junk-food a la Helse Matilde: hurtig, sund grød med en undertone af dessert. Lige præcis dén slags mad, som jeg elsker allerhøjest.

Jeg lavede grøden af 50 gram grovvalsede havregryn og 20 gram quinoaflager. Kogte det op som almindelig grød (med lidt salt), tog det af blusset, rørte 1-2 spsk. kakaopulver i, 1 tsk. kokosolie og et nip vaniljepulver. Imens grøden kogte, ristede jeg en håndfuld hasselnødder, hakkede dem og dryssede dem udover grøden, sammen med agave (du kan bruge honning), æbletern (fra Urtekram) og citronskal.

Kig forbi mit basislager, som jeg (endelig) har fået lavet.

Følg mig på instagram @helsematildedk

Reklamer

Orange Kærlighed

DSC_1008 (2)Da jeg faldt over denne smukke hokkaido, måtte han altså med hjem. Sidste år lavede jeg lækker suppe, denne gang blev det til en omgang ovnbagt. Skær hokkaido’en over, fjern kernerne, skær ham i både, vend i olie, salt, peber, paprika og friske krydderurter. Bag det hele ved 175 grader (varmluft) til det er mørt – omkring 35-40 minutter. Knald feta, oliven og eventuelt lidt mere olie på de sidste 10 minutter. Spis det som tilbehør til f.eks. falafler eller de lækre kikærterpandekager. DSC_1020 (2) DSC_1021 (2) DSC_1024 (2) DSC_1025 DSC_1033 (2) Find mig på instagram: helsematildedk 

Cookies yet again

cookiesEndnu en omgang cookies, fordi jeg er en og bliver en kage pige. Disse cookies får en sej og sprød skorpe og er bløde indeni. Og så er der faktisk ikke noget forbudt i dem. Der er til ca. 10 cookies:

Du skal bruge:

  • 2 æg,
  • 70 gram mandler,
  • en håndfuld grovvalsede havregryn,
  • 1 spsk. honning,
  • 1 tsk. vaniljepulver,
  • 1 tsk. bagepulver,
  • et nip salt,
  • en lille håndfuld morbær og/eller en håndfuld groft hakket chokolade med en høj procent.

Kør mandlerne til groft mel i en minihakker. Bland resten af ingredienserne i. Jeg puttede morbær i den ene halvdel af dejen og chokolade i den anden. De bages ved 175 grader (varmluft) til de er gyldne – mine fik knap 10 minutter.

Se mine tidligere opskrifter på cookies her og her.

Find mig på instagram: helsematildedk

3 x Grønt

IMG_0565Salat 1#: Gulerødder, avokadomousse, brøndkarse, ristede hasselnødder, tahin. Vendt i citronolie.

IMG_0584Salat 2#: Hjertesalat, jordbær, blomkål, ristede mandler, tomater, feta. Vendt i citronolie.

IMG_0614Salat 3#: blomkål, agurk, tomat, feta, edeme bønner, rødløg. Vendt i citronolie.

Salaterne kan spises sammen med lækkert brød eller som tilbehør til en vegetarret eller en vegetar-steg.

Find mig på instagram: helsematildedk

Vegetarisk spread version 2

Først var det gulerods-spread, som var på bloggen, denne gang er det rødbeden, der er på spil. Nemmere (omend muligt) end gulerods-spread’en og mindst lige så lækker. Denne spread bliver en del kønnere end den med gulerod – Rødbedens dybe, mørke røde farve er smuk på alt slags mad:

DSC_0935_Fotor

Du skal bruge:

  • 150 gram rødbeder,
  • 30 gram mandler,
  • 1 spsk. tahin,
  • et nip salt og saft fra ½ citron.

Vask rødbederne, skær dem i tern og kog dem i let saltet vand til de er møre. Kør mandlerne igennem en minihakker, du kan med fordel ristet dem lidt på panden først, de giver en rigtig god smag i den færdige spread. Kør derefter rødbederne igennem minihakkeren eller med en stavblender og bland alle ingredienserne godt sammen. Smag til med salt og citronsaft. Opbevares i en lufttæt beholder, det kan holde sig i en uges tid i køleskabet. Jeg spiste mine to spreads på salatblade, couscous, jordbær vendt i rødløg, olivenolie og lidt citronpeber:

Find mig på instagram: helsematildedk

IMG_0834_Fotor

Hummus uden kikærter

men med butterbeans!

DSC_0803Jeg fandt tilfældigt nogle dåser udblødte butterbeans i min lokale Rema – det blev til en lækker ny version af den velkendte hummus:

Du skal bruge:

  • 1 dåse udblødte butterbeans (eller udblød dem selv)
  • 2 fed hvidløg
  • lidt olivenolie, salt, peber, paprika, citronsaft
  • en håndfuld persille og purløg

Mos det hele med en stavblender, tilføj olivenolie indtil du opnår den konsistens, du ønsker. Spis den på brød, som dip til grøntsager, ovenpå bagte kartofler eller som topping på din salat.

DSC_0793_Fotor_Collage

Find mig på instagram: helsematildedk

Nøddesteg

IMG_0198 IMG_0203Nøddesteg – jeg synes det er sådan et lækkert ord. Og det er stegen altså også! Ideel som vegetarføde, men også for dig, som gerne vil have kørt lidt flere grøntsager indenbords!

Du skal bruge:

  • 160 gram nødder (jeg brugte mandler, hassel, para og valnødder)
  • 200 gram rå kartofler
  • 200 gram rå gulerødder
  • 1 stort rødløg
  • 1 boullionterning og cirka 4 dl. vand. Hæld lidt i af gangen.
  • 2 dl. havregryn
  • salt, peber, lidt revet ingefær
  • 4 spsk. hørfrø, som blendes i 10 spsk. vand. Massen skal være tyk og cremet.
  • en stor rugbrødsform

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft),
  • Kør nødderne igennem en minihakker,
  • riv grøntsagerne groft,
  • bland nødder, grøntsager med krydderier, bouillion, havregryn og hørfrøene,
  • tryk farsen godt ned i formen,
  • bag den i omkring en time
  • vend den ud af formen, lad den køle lidt af og skær tykke skiver.
  • Kan spises som “almindelig” kød bliver spist, altså sammen med salat og kartofler etc. Eller du kan spise det på et stykke rugbrød eller som et stykke tærte. Det smager rigtig godt, det er saftigt og mætter på en dejlig måde, som ikke er tung. Jeg kan bedst lide det koldt, så det er en perfekt madpakke!

IMG_0205 IMG_0207