Aftengrød rørt med kakao

IMG_2555Efterår betyder grød. I hvert fald herhjemme. Og det behøver ikke altid være morgengrød. Efter en utrolig lang dag, efterfulgt af en endnu hårdere træning, gad jeg ikke rigtig lave mad. Men var skide sulten – så det blev til junk-food a la Helse Matilde: hurtig, sund grød med en undertone af dessert. Lige præcis dén slags mad, som jeg elsker allerhøjest.

Jeg lavede grøden af 50 gram grovvalsede havregryn og 20 gram quinoaflager. Kogte det op som almindelig grød (med lidt salt), tog det af blusset, rørte 1-2 spsk. kakaopulver i, 1 tsk. kokosolie og et nip vaniljepulver. Imens grøden kogte, ristede jeg en håndfuld hasselnødder, hakkede dem og dryssede dem udover grøden, sammen med agave (du kan bruge honning), æbletern (fra Urtekram) og citronskal.

Kig forbi mit basislager, som jeg (endelig) har fået lavet.

Følg mig på instagram @helsematildedk

Reklamer

Müslikurve fyldt med banan/jordbæris

DSC_0756DSC_0753

Mmm. Dejlig morgenmad! Og så er den et sundt og lækkert alternativ, til den lidt ensformige havregrød:

Til 8 kurve skal du bruge:

  • 1 stor moden banan
  • 100 gram grovvalsede havregryn
  • 100 gram müsli (jeg brugte min granola)
  • 50 gram yoghurt eller skyr
  • 30 gram tørrede tranebær
  • et nip salt
  • lidt vanijlepulver

Ælt alle ingredienserne godt sammen og lad dejen stå koldt i en times tid. Tag den ud og lad den ligge “og få varmen” i et kvarter, så bliver den nemmere at arbejde med. Skær 8 kugler og rul dem godt, pres dem flade og put dem ned i en muffinform (jeg bruger en af silikone). Bag dem ved 175 grader (varmluft) i 15 minutter.

Frossen banan og frosne jordbær puttes i din minihakker, kør indtil massen bliver til is. Fyld i kurvene og spis! Morgenmad som er en dronning værdig!

Find mig på instagram: helsematildedk

Proteinrig banangrød

collagen dgdgGrød i alle afskygninger er næsten altid et hit hos mig. Det gælder også denne banangrød, som jeg lavede til morgenmad. Den er nem og tager kun få minutter at lave.

Du skal bruge:

  • ½ dl. havregryn
  • 1 dl. rismælk (eller en anden form for plantemælk – ja du kan jo sådan set også bruge komælk)
  • 1 moden banan
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 æggehvide
  • 1 scoop proteinpulver – som altid bruger jeg risprotein
  • lidt kanel, lidt salt
  • lidt nødder, tranebær, hørfrø, havtorn, frysetørrede hindbær eller hvad du ellers er til, som topping

Fremgangsmåde:

  • Put havregryn og mælk i en tykbundet gryde, varm det forsigtigt op og tilsæt banan, æggehvide og salt. Rør godt og tilsæt så vanilje, proteinpulver og kanel.
  • Toppes med det du allerbedst kan lide

Har du ikke proteinpulver, så tilsæt én ekstra æggehvide, så får du masser af gode proteiner!

Find mig på instagram: helsematildecom

 

Morgenstund har guld i mund

Version 1: Citron pandekager med banan/peanutbutter is. Version 2: Havregrynspandekager med bananis.

Fordi du skal spise som en dronning om morgenen.

citron

Lavede dem på slum, som er kendtegnet for mig, når jeg laver mad, men du skal cirka bruge:

Til pandekagerne (ca. 5-6 stk.):

  • 2 hele æg
  • 1 æggehvide
  • ½ dl. plantemælk
  • 1 dl. havregryn
  • ½ dl. chiafrø (læg dem i blød i 30 minutter)
  • lidt salt
  • lidt kanel
  • lidt vaniljepulver
  • saft + skal fra ½ usprøjtet citron

Til isen:

  • en frossen banan
  • 1 tsk. peanutbutter

Rør æggene sammen og tilsæt resten af ingredienserne. Steg pandekagerne i lidt kokosolie. Lav isen som det sidste, kør frossen banan og peanutbutter godt sammen. Top pandekagerne med isen, hakkede mandler, hørfrø, frysetørrede hindbær eller hvad du nu lige har.

habregrynsTil pandekagerne (ca.4-5 stk.):

  • 2 dl. havregryn
  • 2 hele æg
  • 1 dl. plantemælk
  • 1 scoop risprotein (neutral eller med vaniljesmag)
  • et nip vaniljepulver
  • et nip salt

Samme fremgangsmåde som med citronpandekagerne. Isen laver du af én frossen banan. Toppings: din fantasi sætter grænsen. Her toppet med min granola.

Følger du mig på instagram? Jeg ligger dagligt billeder op af træning, mad (masser af mad!) og motivation. Find mig her.

GRØD

Jeg har altid elsket grød! Det er nemt at lave, nemt at variere, sundt at spise og ret så billigt. Jeg besøgte, for nogle uger siden, GRØD i Torvehallerne. GRØD er et sted, hvor du kan købe lækker grød i alle mulige og umulige afskygninger.

IMG_9798 IMG_9802

Jeg fik f.eks. risotto grød og bygotto med rødbeder, vesterhavsost, valnødder og timian. Lyder skørt, smager skønt! Turen på GRØD fik mig til, at eksperimentere med min sædvanlige havregrød, det blev til:

1 dl.grovvalsede havregryn 1 dl. quinoa udblødes i køleskabet  natten over, i vand. Koges som grød med en smule appelsinsaft og lidt salt. Her toppet med frysetørrede hindbær og havtorn, ovenpå lidt olie og hørfrø.

1 dl.grovvalsede havregryn
1 dl. quinoa udblødes i køleskabet natten over, i 2 dl. vand. Koges som grød med en smule appelsinsaft og lidt salt. Her toppet med frysetørrede hindbær og havtorn, ovenpå lidt olie og hørfrø. Grøden bliver mere cremet, hvis du koger den på ½ vand, ½ rismælk.

Denne grød er lavet af min søde veninde Julie: ½ dl. quinoa, ½ dl.havregryn sættes i blød i køleskabet med 2½ dl.vand. Koges med lidt salt, til konsistensen er som du kan lide den. Her toppes med blendede hørfrø, kanel, frysetørrede hindbær og kakaonibs.

Denne grød er lavet af min søde veninde Julie:
½ dl. quinoa, ½ dl.havregryn sættes i blød i køleskabet med 2½ dl.vand. Koges med lidt salt, til konsistensen er som du kan lide den. Her toppes med blendede hørfrø, kanel, frysetørrede hindbær og kakaonibs.

Mere om grød her – Se også: proteinriggrød og hirsegrød.

#instagram

lidt nyt fra instagram – find mig derinde under HelseMatilde

Hjemmepres: appelsiner og mandariner –> C-vitamin til begyndende forkølelse 😦

Nye Fivefingers i aktion. Crosstrainer i 60 minutter med Mads & Monopolet i ørene.

Mere hjemmepres.

HUSK HUSK HUSK!

Puttehund.

Yoghurt neutral med hjemmelavet müsli (nøddeblanding, havregryn, lidt honning, rist på panden)

morgenmad før træning: skyr, banan, mandler.

Sådan kan en sund start på dagen se ud:

Proteiner mætter og vedligeholder muskelmassen. Spis omkring 30 gram protein. Det kan være fedtfattig yoghurt, æg(gehvider), magert kød. Spis grove kulhydrater til, så er du mæt til langt op af formiddagen! Her er lidt forslag til en god, nærende morgenmad:

Chia pandekager og eventuelt et shot olie – se opskrift her!

Skyr (10% protein pr.100 gram) med friske bær og eventuelt nødder – klart en favorit!

Havregrød fra dagen før, bagt kort i ovn i lille form. Toppes med skyr og drysses med bær og nødder.

Banan med skyr, hindbær og lidt kokos. Spis en skive ristet rugbrød til.

Æg muffins, bages i forme. Drys med salt og peber og spis en skive groft brød ved siden af eller kylling.