Sund version: Coleslaw

IMG_2509Da jeg i september var til høstmarked, købte jeg et kæmpe spidskål, som kun kostede en 20ér. Jeg skulle derfor være kreativ, for at få det brugt og gerne på forskellige måder. Min svigermor kom med idéen coleslaw og resultatet blev rigtig godt.

Du skal bruge (til 2 personer):

  • Spidskål (jeg brugte omkring 7 cm),
  • 4 store gulerødder,
  • ½ citron,
  • 1,5 dl. sojayoghurt eller et andet syrnet produkt (f.eks. græsk yoghurt, skyr, fromage fraise),
  • salt, peber, evt. lidt sennep.

Snit kålen fint, skær gulerødderne i tynde stave (eller snit, jeg havde bare ikke tålmodigheden den dag). Bland yoghurt sammen med citron og krydderier og vend grøntsagerne deri. Lad det trække i køleskabet i 1 times tid og smag til med salt. Spis coleslaw med falafler, kikærtepandekager, vegetarsteg eller som fyld i en majspandekage.

Instagram @helsematildedk

Reklamer

Proteinopskrifter.dk

Søde Morten, som står bag proteinopskrifter.dk, gæster i dag bloggen med et lækkert, glutenfrit og proteinrigt brød. Jeg er stor fan af Morten, som altid formår at lave lækre opskrifter, med et højt proteinindhold. Især Mortens opskrifter på kager og desserter er blandt mine favoritter. Kig forbi ham her.

2013-04-26-21.25.28-1024x768

Jeg ved, at Matilde ofte laver vegetarretter og derfor gæsteblogger jeg med en opskrift, som netop tager hensyn til det. Derudover vil jeg gerne udbrede budskabet om, at man selv kan lave ganske lækkert, mættende, protein- og fiberrigt brød, til at stille brødlysten, hvis man blot bliver fortrolig med et par mindre kendte ingredienser, som fx ærteprotein. Matilde har tidligere på bloggen advokeret for brugen af ærteprotein – og jeg vil gerne istemme denne anbefaling. Ærteprotein er en meget overset variant af proteinpulver, som man kan lave fantastiske proteinopskrifter med; jeg synes i særdeleshed, at smagen egner sig godt til brødopskrifter (det er personligt ikke noget jeg ville drikke rent – men jeg drikker så heller aldrig noget af mit proteinpulver) – denne opskrift er et godt eksempel på netop det.

Derudover er opskriften også meget lav på kulhydrater – kun 5 gram pr. 100 gram. Nu er jeg ikke specielt kulhydratforskrækket – men det er rart at kunne få sit brød, uden at indtage store mængder af carbs. Det er ligeledes også glutenfrit. Jeg har ingen problemer med gluten, men jeg ved at mange går op i det (og der er også mange der desværre unødvendigt og fejlagtigt har diagnosticeret sig selv med en intolerance overfor det).

Så hvis i, ligesom jeg, er bread-o-holic, så kan i trygt giver jer i kast med denne opskrift på en omgang fiberrigt proteinbrød.

Ingredienser:

10 g sesamfrø
15 solsikkefrø
20 g kværnede hørfrø (jeg kværner mine i en kaffekværn)
20 g fiber husk
15 g sukrin
50 g
ærteprotein
150 g æggehvide
1 g salt
0,5 tsk natron
0,5 dl vand

Fremgangsmåde:

  1. Kom ærteprotein, solsikkefrø, sesamfrø, kværnede hørfrø, fiber husk, sukrin, salt og natron i en skål
  2. Bland herefter æggehvide og vand i og rør kraftigt rundt i 1-2 minutter.
  3. Fordel massen i en form (en mindre end fungerer klar bedst, har du ikke sådan en, så anbefaler jeg at fordoble portionen).
  4. Kom et lag af sesamfrø på toppen af brødet (eller solsikkefrø eller noget helt andet du har lyst til) og tryk det let ned i brødet med en ske (så det ikke falder af når de er færdigt).
  5. Bag brødet på 170 grader i 40 minutter.
  6. Enjoy!

glutenfrit brød

Find Morten på instagram @proteinopskrifter og undertegnede @helsematildedk

Tak fordi du havde tid og lyst til, at besøge min blog Morten!

Frugtruller

fadeawayFrugtruller eller frugtlæder, består af frugt og kun frugt. Du kan bruge de fleste frugter og bær, du kan bage det i ovn eller i sol. Der er ikke meget arbejde i, at lave rullerne, til gengæld skal du afsætte en rum tid, hvor de skal bages.

Til 1 bradepande, som giver omkring 14-16 ruller, skal du skal bruge:

  • 10 æbler (gerne rynkede og halvfesne)
  • evt. en smule kanel, vanilje eller rørsukker – men ideén med rullerne er, at de bliver seje og syrlige og ikke søde som marmelade. Derfor er det sukker, som allerede er i frugten, ofte nok til at søde rullerne.

fadeaway2Sådan gør du:

  • Skyld og fjern kernehus og stilk fra æblerne. Skær dem i mindre stykker.
  • Kog dem i en lille smule vand, til de er helt møre og falder fra hinanden, når du prikker til dem med en grydeske.
  • Hæld væden fra (gem dem og køl den ned til juice), stavblénd æblerne eller kør dem igennem en foodprocessor/minihakker. Æblegrøden skal være uden klumper. Tilsæt sødme her, hvis der er behov for det.
  • Fordel mosen i en bradepande, som er beklædt med bagepapir og bag det ved 60-65 grader (varmluft) i minimum 5 timer (mine fik 6 timer og stod i ovnen natten over). Du ved at mosen er færdig, når du kan røre ved det uden at det “giver sig” og uden at den er fugtig på overfladen.
  • Lad det køle af, og skær baner ud. Bagepapiret er nemt at fjerne. Rul små fine ruller, bind et bånd omkring og gem dem i køleskabet.
  • Tag dem med på tur, i skole, på arbejde, på festival, på skovturen eller i biografen.

fadeaway1Find mig på instagram: helsematildedk

Ynglings køkkenredskab #1

dgdgMin minihakker bliver flittigt brugt – nærmest hver eneste dag. Jeg er simpelthen så glad for den! Den kostede 400 kroner og det var, for mig, alle pengene værd. Nedenfor har jeg fundet nogle suveræne succeser, hvor du skal bruge en minihakker.

Har du ikke allerede en minihakker, så få den købt eller ønsk dig den. Du vil ikke fortryde det!

DSC_0099_Fotor_Collage_Fotorasdas

Min minihakker er fra Braun, har en stavblender med og er fra Bilka.