En lyst dag

DSC_0664En lystbetonet dag – en dag hvor du kun gør det, som du har lyst til. Hvor tit har du sådan en dag?

Jeg har sjældent, meget sjældent sådan en dag. Og hvis der er noget, som dette år har lært mig (læs mere her, her og her), så er det, at livet er skide kort, du aner ikke om du er her imorgen eller i næste uge og jeg har lært, at støvsugning, rengøring, tøjvask og andre ting, a la det, er fuldstændig ligegyldige. Når alt kommer til alt. Jeg tvivler stærkt på, at jeg på mit dødsleje, vil tænke på alle de gange, hvor jeg fik støvsuget og mit hjem skinnede.

Derfor har jeg indført lyst-dage, som altså er dage, hvor jeg udelukkende gør ting, som jeg har lyst til. Hvis jeg har lyst til gøre rent, så gør jeg det – har jeg ikke, så lader jeg være. Har jeg lyst til, at være sammen med min kæreste hele dagen, uden at vi foretager os noget som helst, så gør jeg det. Jeg øver mig på, at være i nuet, hvor intetsigende og “Gajol-æske agtigt” det end må lyde. Men det gør jeg faktisk. Jeg har derfor dage i mit liv, hvor jeg hele dagen igennem lytter til, hvad jeg har lyst til, at lave. Og jeg tror faktisk, at jeg er sjovere at være sammen med, på de dage. Jeg tænker ikke (så meget) på, hvad der skal laves af huslige pligter, hvad vi skal have at spise, hvornår jeg mon skal til tandlægen igen og om der er penge nok i banken. Det er oftest på de dage, hvor min kæreste og jeg har det allerbedst, får de bedste snakke, holder i hånd og kommer nær hinanden.

Det er skide svært, og jeg overholder det langt fra, men jeg øver mig meget, for jeg vil lære noget, af den krise, som min familie og jeg har været igennem i år. Jeg vil blive bedre til at leve livet, lade være at bekymre mig og ikke spekulere over, hvad andre tænker om mig. Lige præcis på den måde, levede min elskede lillebror i de 23 år, som han nåede at leve, og jeg ved, at han er stolt af mig, hvis jeg kan prøve, at give lidt slip. Bare engang imellem.

Instagram @helsematildedk

 

 

Reklamer

Sund version: Coleslaw

IMG_2509Da jeg i september var til høstmarked, købte jeg et kæmpe spidskål, som kun kostede en 20ér. Jeg skulle derfor være kreativ, for at få det brugt og gerne på forskellige måder. Min svigermor kom med idéen coleslaw og resultatet blev rigtig godt.

Du skal bruge (til 2 personer):

  • Spidskål (jeg brugte omkring 7 cm),
  • 4 store gulerødder,
  • ½ citron,
  • 1,5 dl. sojayoghurt eller et andet syrnet produkt (f.eks. græsk yoghurt, skyr, fromage fraise),
  • salt, peber, evt. lidt sennep.

Snit kålen fint, skær gulerødderne i tynde stave (eller snit, jeg havde bare ikke tålmodigheden den dag). Bland yoghurt sammen med citron og krydderier og vend grøntsagerne deri. Lad det trække i køleskabet i 1 times tid og smag til med salt. Spis coleslaw med falafler, kikærtepandekager, vegetarsteg eller som fyld i en majspandekage.

Instagram @helsematildedk

5:2

mzl_Fotor

Pernille, som er ivrig bodystep instruktør og som træner i det træningscenter, hvor jeg også tilbringer mange timer, spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til, at skrive om hendes diæt, som hun afprøver i denne periode. Det var jeg ikke længe om, at takke ja tak til.

Pernille tester lige i øjeblikket diæten 5:2, som kort beskrevet går ud på, at du spiser som du plejer 5 dage om ugen og de resterende 2 dage “faster” du – det betyder dog, at du må få 500 kalorier på disse fastende dage. De 500 kalorier kan du fordele hen over dagen, som det passer dig, men du rådes til ikke at småspise dagen igennem, da pointen er, at du skal faste. På fastedagene handler det om, at opnå mest mulig mæthed for færrest kalorier. Det betyder, at du skal spise proteinrigt og holde dig til fødevarer, der har et lavt glykæmisk indeks (GI), hvilket vil sige, at de ikke får dit blodsukker til at stige for meget (det kunne være frugt, grønt eller kylling).

  • Du kan taber dig cirka et halvt kilo om ugen,
  • Du mindsker risikoen for at udvikle en række aldersrelaterede sygdomme som f.eks. kræft,
  • En række reparations-gener bliver aktiveret i kroppen,
  • Bugspytkirtlen får en pause, hvilket øger insulinfølsomheden og dermed reducerer risikoen for at udvikle fedme, diabetes, hjertekar-sygdomme og problemer med indlæring og hukommelse,
  • Du slipper for, at tælle kalorier hver dag, og du kan stadig spise det, har lyst til det meste af tiden – i modsætning til, hvis du er på en “almindelig” slankekur. Kilde Alt for Damerne.

Planen er, at Pernille afprøver diæten de næste 4 uger, hvor hun under hele forløbet vil holde skarpt øje med sin fedtprocent og fysiske målinger, som pt. ser sådan ud (pr. 24 august):

  • Højde (som der næppe sker noget med..) 170 cm,
  • Vægt 70,8 kg,
  • Fedtprocent 26,3,
  • Muskelvægt 49,6 kg,
  • Taljemål 83 cm,
  • Hoftemål 105 cm.

Pernilles umiddelbare mål er, at tabe 5 kg – Pernille vil gerne tabe sig, for at opnå bedre trænings resultater, især fordi hun træner hårdt – og der fungerer de ekstra kilo dårligt for hende.

image (2)

Mandage og torsdage er fastedag. Søndag er altså en helt normal dag med normale måltider, mandagen starter uden morgenmad, en frokost på omkring 300 kalorier, ingen aftensmad. Du kan på de fastende dage, drikke al det du vil af kaffe, te og vand. Pernille gemmer 200 kalorier til mælken i kaffen, på de fastende dage. Tirsdag, onsdag, torsdag er så igen normale spisedage med morgenmad, frokost og aftensmad.

Oplevelser med 5:2 diæten indtil videre: maverumlen, men ingen overdreven sult. Følg Pernille’s diæt de næste par uger her på bloggen – skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål!

Læs mere om det at faste her og her. Følg desuden de seje piger, som i denne uge spiser helt vegetarisk @cathrinerose @camrokk @kesmer og min egen @helsematildedk – mere om dét projekt i næste uge!

An apple a day

DSC_0978

DSC_0979 (2)Men et æble behøver jo ikke bare være et æble..

Jeg elsker æbler og spiser gerne et om dagen – men da jeg for nylig havde en portion kokosskum tilovers, forenede jeg æble og kokos – og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det!

Udhul æblet, fyld det med kokosskum, drys med kakaonibs og hæld lakridssirup over. Engang imellem, må man sku’ gerne pimpe sin frugt!

Find mig på instagram: helsematildedk

DSC_0989 (3) DSC_0988 (3)

 

80-10-10

pyra1

Der findes efterhånden flere og flere rawfood-retninger – nu er der endnu en på stammen: 80-10-10 kosten. Tallene 80-10-10 står for minimum 80% kulhydrat, maximum 10% fedt, maximum 10% protein. Kosten siges at være den nemmeste, af alle de forskellige diæter, der findes i raw verdenen. Lever du efter 80-10-10, får du altså ikke særlig meget fedt, du lever primært af frugt, lidt færre grøntsager. Fedt får du bl.a. igennem avokado, frø og nødder. Er man hardcore 80-10-10’er, opvarmer man ikke sin mad – heller ikke til max.42 grader, som rawkonceptet ellers tillader.

80-10-10 tillader selvfølgelig heller ikke raffinerede produkter (sukker, salt, olier, kakaopulver). Kosten er altså så lidt forarbejdet og behandlet, som overhovedet muligt. Der er derfor næsten ingen tilsætningsstoffer og sprøjtemidler i kosten.

Hvorfor raw?

Spiser du efter raw principperne, får du flest vitaminer, enzymer og næringsstoffer, fordi maden ikke er opvarmet. Når du spiser efter raw konceptet får du hverken raffineret sukker eller fedt, koffein, tobak, junkfood, e-numre, sprøjtemidler, hormonforstyrrende stoffer, farvestoffer, alkohol etc. Når kroppen ikke får alle disse ting, får den mere energi og overskud til den daglige genopbygning og reparation, af kroppens celler og funktioner – i stedet for at skulle afgifte sig selv konstant.

Jeg har ikke selv afprøvet 80-10-10, selvom jeg egentlig var tændt på ideén i starten. Men så begyndte jeg at researche lidt og fik mindre og mindre lyst til, at leve af frugt og grønt. Jeg spiser omkring 1 kg frugt og grønt som det er nu. Jeg spiser derudover æg, bælgfrugter, nogle mælkeprodukter og nogle dage brød. Den kost fungerer rigtig godt for mig, som det er nu. Jeg synes at 80-10-10 lyder fornuftig på nogle punkter og lidt tosset på andre. De gode er, selvfølgelig, at du får en masse dejligt frugt og grønt, en masse vitaminer og mineraler og det meste af din kost er ikke forarbejdet eller fuld af e-numre og andre tilsætningsstoffer. De mindre gode ting, efter min mening, er:

  • Det er svært og udfordrede at få nok kalorier over en hel dag, da frugt og grønt jo ikke ligefrem bugner af kalorier,
  • Al den frugtsukker, som du får igennem kosten, er ret skadelig overfor dine tænder,
  • Det er dyrt! Hvis du skal have 5 bananer og en mango, som skal være økologiske vel at mærke, løber det altså op i mange kroner – især hvis du plejer at spise havregrød lavet på vand.
  • Hård træning og 80-10-10 diæt lyder ikke som en kombination, jeg har lyst til. Jeg tænker, at jeg ikke ville have den nødvendige energi til, at løfte tungt og løbe langt.

Du kan læse mere om raw og 80-10-10 her og her. Hvis du søger på youtube er der enormt mange videoer til inspiration.

Find mig på instagram: helsematildedk

 

Mere ukrudt!

IMG_0237 IMG_0234Endnu en lækker juice fra Mads Bo’s nye bog Super grønne juicer og smoothies. Jeg har ændret opskriften en smule, så den ser således ud:

Der er juice til 2 tørstige personer:

  • 1 stor håndfuld brændenælder
  • 1 håndfuld spinat
  • 4 cm ananas
  • 1 usprøjtet citron
  • 3 store gulerødder
  • 1 æble

Juice det hele, “pak” brændenælderne mellem ananas og citron, så får du mest ud af dem. Drik juicen iskold!

Brændenælder er noget af det sundeste, som du kan byde din krop. De indeholder mere jern end broccoli, mere B-vitamin end rødbede, mere C-vitamin end selleri og mere zink end i en agurk. Naturens guld! Og så er de gratis! Jeg plukker mine i skoven og hvis jeg finder lidt i min have.

Køb bogen med mange flere opskrifter her.

Sponsoreret indlæg.

Protein kager

 

IMG_8788

For tiden prøver jeg så vidt muligt at skære alt væk der hedder: hvidt sukker. Det går overraskende godt, men det hjælper også på det, når disse lækre proteinkager er sunde og helt uden sukker:

Du skal bruge:

  • 3 æggehvider
  • 3 scoop chokolade proteinpulver
  • 2 meget modne bananer
  • 50 gram groft hakkede mandler (eller hassel-, paranødder),
  • ½ dl. vand
  • lidt salt
  • 115 gram grovvalsede havregryn

Sådan gør du:

  • tænd ovnen på 175 grader (varmluft)
  • rør æggehvider og proteinpulver sammen med et piskeris
  • mos bananerne med en gaffel og bland det i æggemassen,
  • put resten af ingredienserne i,
  • fordel “kagerne” på et bageplade med bagepapir med to skeer,
  • bag dem i 12 minutter
  • lad dem køle af og spis dem til en god kop te eller kaffe

De smager helt sikkert bedst samme dag, da de godt kan blive lidt tørre dagen efter – hvis de er blevet tørre kan du godt dyppe dem i te/kaffe som en slags bastogne kage.

Proteinpulver og æggehvide gør disse små hapsere fulde af protein, havregrynene bidrager med gode kostfibre og kulhydrater.