Rikke – 78 kilo og tilfreds

Alder: 25 (meget snart 26)

Højde: 170 cm

Vægt : 78 kg

Stilling: Tidligere uddannet materialist. Nu uddannet kontorassistent med speciale indenfor offentlig administration. Den 14. august starter jeg på kommunom uddannelsen som er en videregående akademisk uddannelse.

Diverse: Bor på Amager, single.

Tilbage i 2010 hvor jeg gik arbejdsløs i et halvt år, var min vægt nede på 72 kg. Jeg var glad og tilfreds, havde tid til at gå op i træning og kost og havde ikke så travlt med vennerne. Jeg har brugt flere år hos både en clairvoyant samt en psykolog, da der har været flere ting, som skulle udvikles hos mig. Det har været det psykiske, som har været i fokus. Omkring december sidste år var vægten på 80,2 og det blev for meget for mig. Jeg var ikke tilfreds og kunne slet ikke acceptere mig selv. Mange jeg kendte, som vejede mindre end mig, gik og sagde, at de var tykke og jeg bebrejdede mig selv hele tiden, for ikke at gøre noget ved det. Samtidig gik jeg på 3. år med en forfærdelig hovedpine, som jeg ikke kunne slippe af med. Jeg havde stort set anfald en gang om ugen, hvor jeg måtte tage stesolid og iprener, for at slå det ned. Jeg besluttede mig for, at nu skulle det være: slut med kage, sukker, slik, cola, junk og alt det usunde, og der skulle trænes meget, meget mere. Det holdt i et par måneder og så gik jeg i stå, da vægten ramte de 77 kg. 

Jeg begyndte at kæmpe imod mig selv og lavede undskyldninger for, ikke at tage ned og træne. På det tidspunkt var min hovedpine forsvundet, og end ikke dét kunne få mig ned i træningscenteret. Efter flere timer med min dygtige fysioterapeut, forslog han mig, at vi nok skulle arbejde med nogle andre sider af mig, og han forslog en coaching time.

For 1 måned siden fik jeg så min lille åbenbaring “jeg var jo faktisk tilfreds med mig selv“.

Her gik jeg og kæmpede for, at komme ned og træne, så jeg kunne tabe mig, men i bund og grund, ville jeg ikke tabe mig – for jeg elsker mig selv som jeg er.

Jeg har nu gået rundt i en måned med denne enorme tilfredsstillelse af og nu ved jeg, at jeg er for lækker!

– Hvad gjorde det ved dig, da du slog fred med din vægt og din krop?

Jeg lever et skønt liv idag, hvor jeg ikke gider høre på folk snakker om, om de er for tykke eller tynde. Jeg vælger, at fravælge alle negative kommentarer om mennesker med for højt et BMI eller fedtprocent, for det gør mig ikke, til et dårligere menneske. Tværtimod så tror jeg, at de færrest kan hamle op med en kvinde der har selvkærlighed, for hun må være noget af det stærkeste der findes! Og sådan en er jeg!

Jeg bliver så trist, når jeg sidder og læser, at en smuk kvinde på 170 cm og 65 kg, ikke syntes, at hun har nok muskler, og der sidder lidt for meget på lårene eller armene. Jeg syntes det er trist, at vi idag bliver ved med, at fokusere på det negative, i stedet for, at se vores smukke sider. Vi er alle perfekte på hver vores måde, og det skal ingen gøre os usikre på. Jeg blev faktisk lidt provokeret, da en af Matilde’s følgere på instagram skrev, at man ikke kan være 100% tilfreds med alt ved sin krop – hvorfor ikke? Du vælger jo selv, at finde alle problemerne -se i stedet dine smukke sider. Jeg går i dag med oprejst pande, bryst og numse og nyder hvert et skridt og hvert et blik der falder på mig, for jeg ved, at det er fordi, jeg er smuk som jeg er!

I dag træner jeg ikke, for at opnå et vægttab, men for at holde min hovedpine væk. Skulle jeg en dag ende med, at veje 72 kg igen, er det jo ikke fordi jeg begynder og spise mere for at tage på, men jeg vil altid elske min krop som den er uanset hvad vægten siger.

Når jeg træner, så laver jeg aldrig en plan for, hvad jeg skal træne. Jeg går derned, kigger på maskinerne og ser hvad jeg har lyst til og bruger tiden på det. Jeg sætter mig heller ikke et mål om, at jeg skal træne 2 timer, jeg træner det jeg gider, og så lang tid jeg gider, ellers ved jeg, at jeg mister motivationen igen. Jeg er altid tilfreds, når jeg går ud af døren. Jeg føler, at mit hoved er lettere, og jeg føler at min krop er smidig og glad. Jeg bruger også min træning, som mit frirum til at tænke over alle de ting, som sker/er sket i mit liv, min fremtid etc.

Omkring min kost, så er der skåret en del ned på sukker. MEN det er der stadigvæk. I nogle perioder er det hver dag i et par dage, andre gange spiser jeg ikke sukker i flere uger.

Jeg er slet ikke et morgen menneske og morgenmad er jeg en klaphat, til at få spist. Til frokost nyder jeg kantinen på min arbejdsplads, som altid har en varm ret og masser af salater. Aftensmaden er meget forskellig. Jeg nyder min mors mad (i hvert fald én gang om ugen, hvorefter vi går til pilates sammen), og ellers så er der mange café besøg med venner eller mad hos dem. Dagene for mig selv prøver jeg, så vidt muligt, at få så meget grønt indenbors sammen med masser af protein.

Jeg prøver så vidt muligt at variere min kost, så jeg får fisk, kød og grøntsager i gode mængder og prøver at begrænse forbruget af hvidt brød, pasta og ris. Men når det er sagt, så siger jeg heller ikke fuldstændig nej til det.

Jeg elsker slik, kager, sodavand og MAD! Men alting med måde! Der bliver både sagt ja tak og nej tak til det, men det er mig selv, som helt bestemmer det: ikke nogle kure, ikke andres meninger eller en kostvejleders “gode råd” – bare mig.

Tusind tak til ultra modige og seje Rikke – tak fordi du er med til, at gøre kvindeidealet sundere, lykkeligere og langt mere opnåeligt!